Brug BfBE Garanti
Vis menu

Hvordan bruger jeg garantien?

Med garantien sikrer vi dig, at afgørelser i huseftersynsordningens klagenævn, Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, bliver ført ud i livet

Den bygningssagkyndige fraskriver sig altså muligheden for at prøve afgørelsen ved domstolene. Vælger den bygningssagkyndiges ansvarsforsikringsselskab at tage sagen videre til domstolene, da omfatter BfBE Garanti domstolsafgørelsen. 

Første skridt for dig som forbruger er derfor at indbringe sagen for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. 
Læs mere om nævnet og om, hvordan man indbringer sager

Får du helt eller delvist medhold i din klage til nævnet, vil du typisk blive tilkendt en erstatning. BfBE Garanti sikrer, at du får erstatningen. Ønsker den bygningssagkyndige ikke at udbetale erstatningsbeløbet, eller eksisterer den bygningssagkyndiges virksomhed ikke længere, træder BfBE Garanti til. Det er en forudsætning, at den bygningssagkyndiges virksomhed var medlem hos BfBE, da tilstandsrapporten blev udarbejdet. 

Får du ikke det tilkendte erstatningsbeløb udbetalt, skal du henvende dig til BfBE Garanti. Så sørger vi for, at du hurtigt og smertefrit får din tilkendte erstatning.